DIAPER CAKE

Der er ikke mange der kender til den klassiske Diaper cake eller blekage, før de har været til et babyshower. Det bliver mere og mere populært i Danmark at holde babyshower for den kommende mor. En Diaper Cake er ikke spiselig selvom navnet bærer præg af noget vi sikkert alle kunne tænke os at sætte tænderne i. Gaven er er lavet af nye bleer opsat som en stor lagkage i et eller flere lag. Det kan næsten ligne en bryllupskage når den er opsat i flere lag og pyntet.

Det kræver en del bleer at lave en flot Diaper Cake. Bleerne rulles og pakkes rundt om hinanden i et cirkulært mønster som til sidst danner kagen. Herefter kan du sætte bånd omkring og pynte den.

Diaper Cake kan laves simpelt med færre bleer i ét lag og lidt pynt eller den kan være mere omfattende, fx pyntet med legetøj, nusseklud, bamser eller andet til baby. Kun fantasien sætter grænsen.

Hvis du selv kaster dig ud i at lave kagen, skal du regne med at det tager minimum en time at lave den hvis du har indkøbt alt på forhånd. Her kan du sætte dit eget præg og købe gaver som du forstiller dig at den kommende baby kan bruge. Har du ikke tiden, ideerne eller lysten til at kaste dig ud i det projekt, har jeg gjort det let for dig at bestille en Diaper Cake lige her BABYSHOWER Arkiv – MirumMii

Kagen er er efter min mening en sjov og ret genial måde at give den kommende baby gaver på. Indpakningen er praktisk da den jo består af bleer der kan bruges når barnet kommer til verdenen.