BABYSHOWER
Endnu et amerikansk koncept vi i den grad har taget til os herhjemme er babyshower. Men hvad er babyshower egentlig? Og hvorfor er der blevet så populært?
Babyshower et arrangement, som holdes for at fejre en lille ny baby er på vej. Det er som oftest familie, venner eller kollegaer til den kommende mor, der arrangerer en hyggelig stund, hvor den kommende mor bliver beriget med en masse gaver til baby og god mad.
Hvorfor holder man babyshower?
Små nye babyer har altid givet anledning til glæde og fejring. Måske er du ikke klar over det, men babyshower har muligvis altid eksisteret. Bare i forskellige former. Der har gennem mange hundrede år været en tradition for at skænke den lille nye baby velsignelse og ønske velkommen til verden gennem gaver og fejring i langt de fleste kulturer.
Det vi i dag kender som babyshowers formede sig og tog til i USA omkring de to verdenskrige hvor fattigdommen var stor. Her var det en måde for de nærmeste til de kommende forældre, at hjælpe den lille nye familie økonomisk.
Selvom de fleste i dag ikke er hårdt økonomisk ramt, som under krigen, kan det at få en baby være en dyr affære. Jeg synes derfor at den oprindelige ide med at hjælpe kommende forældre lidt på vej med alle de mange baby de skal anskaffe sig, er helt genial.
Hvem skal med?
Alle kan afholde babyshower for den gravide. Det kan være venner, familie, kollegaer der arrangerer babyshower. Men den kommende mor skal på ingen måde stå for noget – hun skal blot forkæles og nyde dagen.
Der er overvejende mange der afholder babyshower, hvor kun kvinder er inviteret. Men jeg ser flere og flere der gør det til en festlig begivenhed for begge forældre og hvor alle børn også er inviteret. Du kan gøre det helt som du vil og som du tror passer bedst til den lille nye familie.
Hvordan holder man babyshower?
Du kan holde babyshower lige præcis som du vil og som du tror den kommen mor vil synes om. Mange vælger enten at holde det som en surprisefest hjemme hos en af gæsterne eller medbringe alle gaver, pynt og mad hjem til den kommende mor og overraske hende i døren. Der er ikke et facit for hvordan du skal holde babyshower, men følgende liste kan du lade sig inspirere af når du skal planlægge festen:
- Mad: Uddeleger gerne opgaverne med at medbringe små retter eller madvarer til de øvrige gæster. Det er nemt hvis I fx vælger brunch
- Aktiviteter og lege: quiz om fx moderskab, børnesange osv. gæt størrelsen på maven, smag og gæt på babymad
- Pynt: balloner, guirlander og ”it’s a boy” ”it´s a girl” skilte/bannere
- Service: måske skal du vælge noget i pap, så der ikke er for meget opvask efterfølgende 😉
- Invitationer: invitation til arrangementet kan nemt foregå over Facebook, hvor I også efterfølgende kan dele billeder fra dagen
- Gaver: Der er tradition for at give noget til den kommende baby. Se næste afsnit for gaveideer
- Den klassiske Diepercake, som består af bleer opsat som en stor lagkage, er en brugbar og klassisk gave til babyshower. Blekagen kan naturligvis ikke spises, men pynter perfekt på gavebordet sammen de andre barsels- og babyshowergaver
Ideer til gaver
Babyshoweret bliver ofte holdt som et surprise party og der derfor en overraskelse for de kommende forældre. Af samme grund kan det være svært som gæst at bede om ønskeseddel eller vide hvad de kommende forældre og baby har brug for. Jeg har derfor samlet nogle gaveideer her som med sikkerhed skaber glæde. MirumMii – Babygaver online, Baby shower gaver, Barselsgaver